Du har sikkert hørt om PEP, Post Exposure Prophylaxis,
altså hvor man
giver hiv-medicin i en måned efter mulig hiv-smitte for at forhindre en
infektion i at sætte sig fast. Det har været kendt gennem mange mange
år nu.
Nyeste skud på stammen for at undgå hiv-smitte er PrEP, der betyder
Pre Exposure Prophylaxis, og det betyder at man tager hiv-medicin
forebyggende, inden man udsættes for smitte. I praksis er det et medikament
med handelsnavnet Truvada. Dette er et kombimiddel med to stoffer i, der
hedder emtricitabine og tenofovir. De to indholdsstoffer nævner jeg kun
fordi de måske kan skaffes i løs vægt billigere end Truvada-pillerne.
PrEP er meget effektivt, men også meget dyrt. I USA har det været godkendt
af deres sundhedsstyrelse (CDC) gennem flere år, men de anbefaler at det
tages hver dag, som man gør med hiv-medicin som smittet. Den samme
model anbefales af den danske sundhedsstyrelse, og bruges sikkert hos de der
er med i det danske forsøg.
En anden måde er PrEP ved behov, og den testes foreløbig i Frankrig og
Canada.
Det går ud på at man tager midlet 2 gange inden risiko for usikker sex og
fortsætter 2 døgn efter sex. Pillerne før sex skal tages et døgn før og 2
timer før. Pillerne efter skal være 1 og 2 døgn senere.
Hvordan man kommer i nærheden af medicinen er
indtil videre usikkert, men denne artikel opdateres ved nyt.
PSSST! Dette link har vi ikke delt: https://www.purchase-prep.com/product-category/u-k/prep-uk/
NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT
De danske regioner og sundhedsstyrelsen har besluttet at PrEP skal tilbydes
alle i risikogruppen fra engang i 2019. Hvordan de endelige retningslinjer
bliver vides endnu ikke. Læs mere på Aidsfondets side om sagen: